Hjem.

Bliss Kommunikation DK

Et visuelt hjælpemiddel til komminukation.

Hjemmesiden Bliss kommunikation.dk

Bliss Kommunikation. dk er hjemmeside, hvis formål er at fastholde og udbrede kendskabet til Bliss kommunikations systemet nationalt i Danmark. Målgruppen er brugere, pårørende, hjælpere og fagpersoner, som kan hente information om systemet, købe materialer, hjælpemidler og ytre ønsker om nye produkt muligheder eller udvidelse af ordforrådet.

Bag hjemmesiden er tværnationalt samarbejde i Norden og globalt under organisationen ISAAC, så ledes at en enighed om symbolerne og udvidelse af disse sikres.

 

Hvad er Blissymbolsystemet?

Blissystemet er et visuelt system af symboler, hvor ord og begreber repræsenteres af logiske tegn i stedet for bogstaver.

Systemets struktur sætter brugeren i stand til, ved hjælp af et mindre antal symboler, at udvikle et symbolforråd af ubegrænset størrelse. Systemet er udviklet som et middel for international kommunikation – publiceret i bogen ”Semantography” af Charles Bliss.

 

Hvem kan have glæde og nytte af Blissystemet?

Evnen til at kommunikere med vore medmennesker gennem tale og skrift er for de fleste af os en selvfølgelighed, noget vi ville have meget svært ved at klare os uden.

Men for en gruppe mennesker er det ikke så selvfølgeligt at kunne meddele sig, ikke engang til pårørende. Blandt børn og voksne med cerebral parese har ca. ¾ talevanskeligheder i en eller anden form.

Skader med lignende virkning kan også ramme voksne, som følge af infektioner, hjerneblødning, trafikulykker og andre ulykker.

Også nogle af de psykisk udviklingshæmmede kan anvende Blissymboler. I forbindelse med andre ydtryksmidler, f.eks. billeder, gestus o.l. kan Bliss udvide kommunikationsmulighederne for dem.

En del autistiske mennesker er prøvet med Blissystemet.